Træbeklædning på facaden: luftspalten, afstanden til terræn og de steder, hvor råd begynder

Træ er et af de ældste facadematerialer i Danmark, og det er stadig et af de mest brugte på parcelhuse, sommerhuse, gavle og tilbygninger. En træbeklædning kan holde i 40 år og mere. Men den holder ikke, fordi træet er hårdt. Den holder, fordi den er bygget, så vand, der kommer ind bag brædderne, kan komme ud igen, og så det træ, der bliver vådt, kan nå at tørre. Når en træfacade rådner før tid, er årsagen næsten altid, at et af de principper er blevet brudt.

Luftspalten bag brædderne

Bag en korrekt monteret træbeklædning er der en luftspalte, som regel omkring 20 til 25 millimeter, mellem brædderne og vindspærren eller muren bagved. Spalten er åben forneden og foroven, så luften kan strømme op bag beklædningen og tage fugten med. Den gør det muligt for brædderne at tørre fra begge sider efter regn, og den forhindrer, at vand, der trænger ind gennem samlingerne, bliver stående mod konstruktionen.

På mange ældre huse og hjemmebyggede tilbygninger er brædderne sømmet direkte på et underlag uden afstandslister. Så kan bagsiden aldrig tørre, og råddet starter indefra, hvor det ikke kan ses. Det samme sker, hvis spalten forneden er stoppet til af jord, blade eller et insektnet, der er groet til.

Afstanden til terræn

Den nederste del af en træfacade er den mest udsatte. Regn, der rammer jorden eller fliserne, sprøjter op, sne lægger sig op ad væggen, og jord og planter holder på fugten. Derfor skal underkanten af beklædningen have god afstand til terræn. Vejledningerne anbefaler typisk mindst 15 centimeter og gerne mere på den side af huset, der får mest slagregn. På mange huse er terrænet med årene blevet hævet af nye fliser, en terrasse eller et bed med barkflis, og så står brædderne pludselig med underkanten nede i fugten.

Gå en tur rundt om huset med en tommestok. Ligger underkanten af beklædningen tæt på jord, fliser eller trædæk, er det dér, råddet kommer først.

Endetræ og samlinger

Træ suger vand langt hurtigere gennem endetræet end gennem siderne. Det er derfor, råd så ofte begynder ved bræddernes ender: ved underkanten, ved stødsamlinger, hvor to brædder mødes i længden, og ved hjørner, vinduer og døre. En god beklædning har skråtskårne underkanter, så vandet drypper af, endetræ, der er grundet, inden brædderne blev sat op, og samlinger, der leder vandet ud og ikke ind.

Omkring vinduerne er det inddækningen over vinduet og vandbrættet under det, der afgør, om vandet ledes væk. En manglende inddækning over et vindue i en træfacade giver råd i brædderne lige under vindueshjørnerne, og det er et af de mest almindelige steder at finde blødt træ.

Profil og montering

Brædderne kan sidde lodret eller vandret, og der findes mange profiler: klink, bræt på bræt, listebeklædning og fer og not. Lodrette brædder leder vandet hurtigt ned, men deres underkant er udsat. Vandrette brædder har flere samlinger, hvor vandet kan blive stående, men de er lettere at skifte stykvis. Uanset typen skal brædderne kunne arbejde, så de ikke flækker, når de svinder og svulmer. Søm og skruer skal være rustfri eller varmgalvaniserede, ellers kommer der sorte striber ned under hvert søm.

Træsort og behandling

Gran og fyr er de mest brugte træsorter til facader, og de skal males eller behandles for at holde. Kerneved holder markant bedre end splintved, så spørg til kvaliteten, når du køber brædder. Lærk, douglas og cedertræ kan stå ubehandlede og gråne med tiden, men de skal stadig have luftspalte og afstand til terræn for at holde. Trykimprægneret træ beskytter mod råd, men det forhindrer ikke, at brædderne sprækker og slår sig, og det skal også monteres, så det kan tørre.

Enkelte brædder eller hele facaden

Tryk en skruetrækker ind i træet på de typiske steder: underkanter, samlinger og under vinduer. Går den let ind, er træet rådt. Er det kun nogle få brædder, kan de skiftes enkeltvis, og det er en opgave for en tømrer eller en øvet gør det selv-husejer. Udskiftning af enkelte brædder koster typisk nogle tusinde kroner pr. facade, afhængigt af adgang og maling.

Er råddet udbredt, eller mangler luftspalten bag hele beklædningen, nytter det ikke at skifte stykvis. Så skal beklædningen ned, vindspærren efterses, der skal monteres afstandslister, og ny beklædning sættes op. For et parcelhus ligger en ny træbeklædning ofte på 1.000 til 2.000 kroner pr. kvadratmeter inklusive nedtagning, nye lægter og grundbehandling, afhængigt af træsort og profil. Det er også det oplagte tidspunkt at overveje efterisolering bag den nye beklædning.

Vedligehold, der forlænger levetiden

En træfacade skal males eller behandles med jævne mellemrum, og intervallet afhænger af behandlingen og af, hvilken side af huset det er. Sydvendte og vestvendte facader slides hurtigst. Men maling kan ikke redde en facade, der ikke kan tørre. Hold luftspalten åben forneden, klip buske og klatreplanter tilbage, så de ikke rører væggen, og hold underkanten fri af jord og fliser. Kontrollér, at tagrender og nedløb ikke sender vand ned ad beklædningen. Og skift et rådt bræt, så snart du opdager det, før råddet breder sig til nabobrædderne og lægterne bagved.

Det er de små ting, der gør forskellen på en træfacade, der holder i 20 år, og en, der holder i 50.