Nye tagrender: zink, stål eller plast, og hvad der skal med, når de gamle tages ned

De fleste tagrender bliver skiftet for sent. De hænger der, de leder det meste af vandet væk, og så længe der ikke drypper noget ind i stuen, får de lov at blive. Men en tagrende, der er ved at være udtjent, gør skade længe før den falder ned. Den drypper i samlingerne, den har mistet faldet, og vandet løber ned ad sternbræt og facade i stedet for gennem nedløbet. Når renderne alligevel skal skiftes, er det samtidig et af de få tidspunkter, hvor tagfoden ligger frit fremme, og det er værd at udnytte.

Tegnene på, at renderne er brugt op

En tagrende kan lappes, rettes op og tætnes i mange år. Men der kommer et punkt, hvor reparationerne ikke længere holder. Kig efter:

• Samlinger, der drypper, selv efter at de er blevet tætnet.
• Zink, der er blevet tynd og porøs, med små huller eller en hvidlig belægning.
• Plastrender, der er blevet sprøde, har fået revner og er bleget af solen.
• Bøjler, der er rustet over eller bøjet af sne, så renden hænger i bølger.
• Nedløb, der er rustet igennem ved samlingerne eller sidder løst på muren.

Er der flere af tegnene på samme rende, handler det ikke længere om reparation.

Zink

Zink er det klassiske materiale på danske huse. Det holder typisk 30 til 50 år, det kan loddes, så samlingerne bliver tætte, og det får med tiden en mat, grå patina, der passer til både tegl og murværk. Zink tåler ikke kontakt med kobber, og det tæres af sur afstrømning fra mosbegroede tage og tagpap. En zinkrende under et tag fuld af mos lever derfor kortere end en under et rent tag.

Zink er det dyreste af de almindelige materialer at få monteret, fordi samlingerne skal loddes af en fagmand.

Stål

Tagrender af galvaniseret stål med en lakeret overflade er i dag det mest almindelige valg ved udskiftning. De er stærke, tåler sne og en stige bedre end plast, og de findes i mange farver. Samlingerne klikkes eller nittes sammen med pakninger og skal ikke loddes, hvilket gør dem hurtigere at montere. Levetiden afhænger af belægningen. Lakken skal være hel, og ridser fra monteringen skal udbedres, ellers begynder renden at ruste fra ridsen.

Plast

Plastrender er de billigste og de letteste at sætte op selv. De ruster ikke, men de udvider sig meget, når temperaturen skifter, og de bliver sprøde med alderen og sollyset. Levetiden ligger typisk på 20 til 30 år. Plast egner sig bedst til carporte, skure og mindre tagflader, og det er mere følsomt over for en stige, der lænes mod renden, eller sne, der glider ned fra taget.

Hvad nye tagrender koster

Prisen afhænger af materialet, husets højde, antallet af hjørner og nedløb, og om der skal stillads op. For et parcelhus i ét plan med omkring 40 meter rende og fire nedløb ligger en udskiftning ofte på 15.000 til 30.000 kroner med stål eller plast og 25.000 til 45.000 kroner med zink, inklusive nedtagning og bortskaffelse af de gamle render. På et hus i halvanden eller to etager, hvor der skal stillads op, bliver det dyrere.

Bed om nedløbene i samme tilbud. Et nyt rendesystem med gamle, rustne nedløb er ikke et nyt system.

Brug også udskiftningen til at se på kapaciteten. Er de gamle render løbet over ved skybrud, selv om de var rene og havde fald, er det et tegn på, at profilen er for lille til tagfladen, eller at der er for langt mellem nedløbene. En større rende eller et ekstra nedløb koster lidt ekstra, mens stilladset alligevel står der, og meget mere, hvis det skal gøres bagefter.

Tagfoden i samme omgang

Når de gamle render og bøjler tages ned, kan man se direkte ind til sternbrættet og den nederste række tagsten. Det er her, man opdager, om undertaget er ført ud i renden, om sternbrættet har råd bag bøjlerne, og om der sidder et fuglegitter under stenene. Det er også her, der kan monteres et nyt fodblik, så det vand, der løber ned ad undertaget, ender i den nye rende og ikke bag den.

På huse i Randers-egnen, hvor fugtig luft fra fjorden og ådalen langs Gudenåen holder sternbrædder og tagfod våde længere end på mere åbne steder, kan det betale sig at få tagrender og tagfod skiftet af en tagdækker i Randers i samme omgang. Så bliver renden, fodblikket og den nederste del af undertaget lavet af den samme fagmand, der har ansvaret for, at vandet ender det rigtige sted. Det sparer en ekstra omgang stillads, og man undgår, at to håndværkere peger på hinanden, hvis det drypper ved tagfoden bagefter.

Vælg efter huset, ikke kun efter prisen

Zink passer til ældre huse med tegltag og murværk, og det holder længst, når taget er rent. Stål er et sikkert valg på de fleste parcelhuse og giver frit valg af farve. Plast er fornuftigt på mindre bygninger og som budgetløsning, men på et helt hus med en stor tagflade bliver den lavere pris ofte betalt tilbage gennem en kortere levetid.

Uanset materiale gælder det samme som for de gamle render: de skal have det rigtige fald, der skal være nedløb nok, og de skal renses. En ny tagrende, der aldrig bliver renset, løber over lige så hurtigt som en gammel.