Dug på ruderne og skimmel i hjørnerne: sådan skelner du fugtig indeluft fra en kuldebro

Når fyringssæsonen begynder i oktober, begynder også en af de mest almindelige klager i danske huse: dug på indersiden af ruderne om morgenen, våde vindueskarme og små sorte prikker i et hjørne bag skabet. Det er kondens, og det har to mulige årsager, som ofte optræder sammen. Enten er der for meget fugt i indeluften, eller også er der et sted i konstruktionen, der er så koldt, at selv almindelig indeluft afgiver vand, når den rammer det. Løsningerne er vidt forskellige, så det betaler sig at finde ud af, hvilken af dem du har med at gøre.

Hvorfor vandet kommer

Varm luft kan indeholde mere vanddamp end kold. Når indeluften rammer en flade, der er koldere end luftens dugpunkt, afgiver den vand på fladen. Ved 20 grader og 60 procent relativ luftfugtighed ligger dugpunktet omkring 12 grader. Er luftfugtigheden 40 procent, ligger det omkring 6 grader. Det er hele forklaringen i en nøddeskal: jo fugtigere luften er, og jo koldere fladen er, jo mere kondens.

Fugten kommer fra os selv. Vejrtrækning, bad, madlavning, opvask og tøj, der tørrer, giver let omkring 10 liter vand om dagen i en husstand på fire. Det vand skal ud af huset, enten ved udluftning, ventilation eller gennem utætheder. I gamle, utætte huse klarede utæthederne en stor del af arbejdet. Når vinduerne skiftes, og huset bliver tættere, forsvinder den naturlige luftudskiftning, og så stiger fugten indendørs. Det er grunden til, at mange oplever mere kondens efter at have fået nye vinduer, ikke mindre.

Første test: mål luftfugtigheden

Et digitalt hygrometer koster mellem 100 og 300 kroner og fjerner gætværket. Sæt et i soveværelset og et i stuen, og aflæs dem morgen og aften i en uge. Om vinteren bør den relative luftfugtighed i de fleste rum ligge omkring 40 til 50 procent. Ligger den vedvarende over 60 procent, er der for meget fugt i huset, og så hjælper ingen isolering, før indeluften er bragt i orden.

Anden test: hvor sidder fugten?

Mønsteret afslører årsagen. Er der dug på stort set alle ruder i huset, og især i soveværelset om morgenen, er det indeluften. Sidder fugten derimod ét bestemt sted, er det næsten altid en kuldebro: et sted, hvor varmen slipper lettere ud end gennem resten af væggen.

De typiske kuldebroer i danske huse er:

• Vindueslysningerne, hvor hulmuren i mange ældre huse er lukket med massive sten omkring vinduet.
• Overliggere i beton over vinduer og døre i huse fra 1960’erne og 1970’erne.
• Overgangen mellem ydervæg og loft, hvor isoleringen ved tagfoden er klemt sammen eller mangler.
• Soklen og kanten af terrændækket i den nederste del af ydervæggen.
• Hjørner, hvor to ydervægge mødes, og hvor der er mere kold flade udadtil end varm flade indadtil.

Læg hånden på væggen og mærk efter. Er et hjørne tydeligt koldere end resten af væggen, har du fundet stedet. Et infrarødt termometer til et par hundrede kroner gør det mere præcist: er en flade tre til fire grader koldere end den øvrige væg, er det en kuldebro.

Hvis det er indeluften

Det er den billigste situation at stå i, fordi løsningen mest handler om vaner.

• Luft ud to til tre gange om dagen i fem til ti minutter med gennemtræk, og lad varmen være tændt imens.
• Brug emhætten, når du laver mad, og læg låg på gryderne.
• Træk vandet af badeværelsets vægge med en skraber efter bad, og lad udsugningen køre, eller luft ud bagefter.
• Tør tøj udendørs eller i en tørretumbler med kondensator eller afkast, ikke på et stativ i stuen.
• Hold en jævn temperatur i hele huset. Et køligt soveværelse med lukket dør bliver hurtigt det fugtigste rum.
• Sørg for, at friskluftventilerne i vinduerne står åbne.

Hjælper det ikke, er det værd at overveje mekanisk ventilation, enten som enkelte ventilationsaggregater i de fugtigste rum eller som et anlæg med varmegenvinding til hele huset.

Hvis det er en kuldebro

Her er der to tidshorisonter. På kort sigt handler det om at få varm luft hen til det kolde sted. Træk møbler fem til ti centimeter ud fra ydervæggene, især i hjørner, og undgå tætte gardiner, der lukker kold luft inde foran vinduerne om natten.

På lang sigt skal kuldebroen isoleres væk. Hulmure, der ikke er isolerede, kan efterisoleres ved indblæsning, hvilket for et almindeligt parcelhus ofte ligger mellem 15.000 og 35.000 kroner. Mangler isoleringen ved tagfoden, kan den suppleres fra loftsrummet, så længe ventilationen ved tagfoden bevares. En kold sokkel kan isoleres udvendigt, men det er et større arbejde, der typisk først giver mening sammen med andre arbejder langs fundamentet.

Skimmel: hvornår det er alvorligt

Små pletter skimmel på en silikonefuge eller en vinduesramme kan vaskes af, når årsagen er fundet. Kommer skimlen igen samme sted, eller dækker den et større område på væg eller loft, er det et tegn på, at fladen har været fugtig længe, og så skal årsagen undersøges grundigt. Skimmel bag møbler og i hjørner er et symptom. Behandler du kun symptomet, kommer det tilbage næste vinter. Find ud af, om det er luften eller væggen, og ret op på det, der faktisk er galt.