Omfugning af murværk: hvornår fugerne er brugt op, og hvad en ny fuge koster pr. kvadratmeter

Et murstenshus består af to materialer, der ældes i forskelligt tempo. Stenene holder i hundreder af år. Fugerne, altså mørtlen mellem dem, holder i 40 til 80 år, afhængigt af hvad de er lavet af, og hvad facaden vender mod. Når fugerne er brugt op, trænger der vand ind i muren, og så begynder en kæde af problemer, der ender med frostsprængte sten og fugt på indersiden. Omfugning er derfor et af de vigtigste vedligeholdelsesarbejder på et muret hus, og et af dem, der oftest bliver udsat for længe.

Sådan ser en slidt fuge ud

En sund fuge er plan eller svagt tilbagetrukket, fast at kradse i med en negl og ensfarvet. En fuge, der er ved at være brugt op, viser det på fire måder. Den er forvitret, så den ligger flere millimeter inde bag stenens forkant, og der samler sig vand på stenens overkant. Den smuldrer, så man kan skrabe sand ud med en kniv eller en nøgle. Den har revner langs stenen, fordi mørtlen har trukket sig sammen og sluppet. Og der mangler fuge helt, typisk i de mest udsatte partier: under vinduer, ved sokkel, ved gavlenes top og på den facade, der vender mod sydvest.

Gå en tur rundt om huset efter en regnbyge. Partier, der tørrer langsommere end resten, eller hvor stenene virker mørkere, har som regel fuger, der suger.

Hvorfor fugerne svigter

Fuger slides af vejret: slagregn vasker de fine partikler ud, frost sprænger den vandfyldte mørtel, og solen tørrer den ud. Men mange fuger svigter tidligere, end de burde, fordi mørtlen ikke passer til stenen. En gammel, blød tegl skal have en blød kalkmørtel, der kan afgive fugt og bevæge sig. Får den i stedet en hård cementfuge, hvilket var almindeligt ved renoveringer fra 1960’erne til 1990’erne, bliver fugen stærkere end stenen. Så tørrer muren ud gennem stenen i stedet for gennem fugen, og det er stenens forkant, der frostsprænger, mens fugen står urørt. Det kan ses på mange ældre huse: en gråhvid, hård fuge, der stikker ud mellem sten, der har mistet overfladen.

På nyere huse fra 1960’erne og frem er stenene hårdere, og en cementholdig mørtel er det rigtige valg. Omfugning handler derfor altid om at vælge mørtel efter stenen, ikke efter vane.

Udkradsning og ny fuge

Omfugning foregår i to trin. Først kradses den gamle fuge ud til en dybde på mindst 15 til 20 millimeter, som regel med en vinkelsliber med fugeskive eller en fugefræser, og derefter renses fugerne for støv. Det er den del, der larmer, støver og tager længst tid, og det er her, dårligt arbejde viser sig: kradses der for lidt ud, får den nye fuge ikke fat, og den falder ud igen inden for få år. Kradses der skævt, så stenens kanter beskadiges, ses det på facaden for evigt.

Dernæst fuges der med ny mørtel, der trykkes ind i fugen i to omgange og glittes eller trækkes tilbage til den profil, huset havde. En fuge, der er trykket ordentligt, er tæt og holder vandet ude; en fuge, der bare er smurt på overfladen, er løs bag ved og suger.

På meget gamle huse med kalkmørtel bruges stadig rent kalkmørtel, der hærder langsomt og skal holdes fugtig i nogle dage. Det er et arbejde, der hører forår og tidlig sommer til, fordi det hverken tåler frost eller stærk sol.

Hvad det koster

Omfugning prissættes pr. kvadratmeter facade, og prisen afhænger af, hvor hårdt den gamle fuge sidder, hvor tilgængelig facaden er, og om det er hele facaden eller partier. Som pejlemærke ligger fuld omfugning med udkradsning typisk mellem 700 og 1.300 kroner pr. kvadratmeter inklusive moms, og dertil stillads. Et parcelhus med 150 kvadratmeter facade lander altså ofte et sted mellem 110.000 og 200.000 kroner, hvis alle fire sider tages. Partiel omfugning af de udsatte områder, f.eks. en gavl og partierne under vinduerne, kan ofte gøres for 20.000 til 50.000 kroner og er for mange huse den rigtige løsning, fordi facaden mod nord og øst kan have 20 år tilbage, mens sydvestgavlen er færdig nu.

Spørg mureren, om der også skal skiftes sten. Frostsprængte sten udskiftes typisk for 150 til 300 kroner stykket, og det giver mening at få dem taget, mens stilladset står.

Få det gjort, før det bliver dyrt

Udsættes omfugning for længe, opstår de dyre følgeskader. Vand, der trænger ind gennem fugerne, fryser i stenene og sprænger dem, løber ned i hulmuren og gør isoleringen våd, og viser sig til sidst som fugtskjolder, saltudslag og skimmel på indersiden af ydervæggen. En facade, der omfuges i tide, koster det, der står ovenfor. En facade, hvor stenene først skal skiftes i stort tal, koster det dobbelte.

Et par praktiske råd til sidst. Bed mureren om at vise, hvor dybt der kradses ud, før hele facaden går i gang, og få mørteltypen skrevet i tilbuddet. Bed om, at fugens farve og profil matcher det, huset havde, medmindre du bevidst vil ændre udtrykket. Og hvis huset er fra før 1950, så vælg en murer, der er vant til kalkmørtel og gamle sten. Det er et andet håndværk end at fuge et parcelhus fra 1975, og forskellen kan ses i tyve år.