Inddækninger ved skorsten, kviste og ovenlys: de små stykker metal, der afgør om huset er tæt

Når der kommer en fugtplet i loftet, kigger de fleste op på tagfladen og leder efter en knækket sten. Men tagfladen er sjældent problemet. Langt de fleste utætheder opstår, hvor tagfladen bliver brudt: ved skorstenen, ved kvistene, omkring ovenlysvinduer og udluftningshætter og i skotrenden, hvor to tagflader mødes. Alle de steder holdes vandet ude af inddækninger, altså stykker af bly, zink eller aluminium, der er formet, så vandet ledes uden om hullet og tilbage ud på stenene. De er små, de er billige, og de er det sted, hvor et i øvrigt sundt tag giver op.

Hvad en inddækning skal kunne

En inddækning skal lede vand nedad og udad, bevæge sig med taget uden at revne, og tåle sol, frost og den mørtel eller tagsten, den ligger op ad. Ved en skorsten består den typisk af en nedre inddækning, der leder vandet fra oversiden ud til siderne, sideinddækninger, der går op under stenene og ind i en fuge i skorstenen, og en bagrende øverst, der fanger vandet bag skorstenen og fordeler det til siderne. Hvert stykke overlapper det næste, så vandet altid løber ud på noget og aldrig ind under noget.

Ved ovenlys er inddækningen som regel en færdig ramme fra vinduesproducenten, tilpasset tagstenens profil. Ved kviste skal både kvistens tag, kvistens sider og overgangen til hovedtaget inddækkes, og det er ofte her, de ældste og mest improviserede løsninger findes.

Bly, zink eller aluminium

Bly har været det klassiske materiale i Danmark, fordi det kan bankes ned over enhver stenprofil og holder i 50 år eller mere. Det bruges stadig til renovering, men der er i dag begrænsninger på brugen, og mange tagdækkere foretrækker alternativer. Zink er stift, holdbart og pænt, men skal loddes eller falses og kan ikke bankes ned over sten på samme måde. Aluminium leveres i bløde, profilerede bånd, der kan formes med hænderne og klæber mod stenen med butyl på bagsiden; det er den løsning, der bruges mest ved nye inddækninger på eksisterende tage. Alle tre holder længe, hvis de er monteret rigtigt. Det afgørende er sjældent materialet, men hvordan overgangen til stenene og til murværket er lavet.

Tegnene på, at en inddækning har sluppet

En utæt inddækning viser sig som regel indefra, før den kan ses udefra. Hold øje med følgende:

• Fugtskjolder på loftet eller i et værelse, der sidder tæt ved skorstenen, et ovenlys eller en kvist, og som bliver mørkere efter slagregn fra en bestemt retning.
• Misfarvning på skorstenens murværk på loftet, hvor tagfladen går igennem.
• Hvide saltudfældninger eller afskallet puds på skorstenen over taget. Det peger på, at vandet løber ind i murværket, ikke uden om det.
• Mørtel i fugen over sideinddækningen, der er faldet ud, så metallets overkant står frit.
• Dryp fra undersiden af undertaget tæt ved en gennemføring, synligt fra loftet med en lommelygte.

Udefra kan man fra jorden med en kikkert se, om inddækningen ligger tæt ned mod stenene, eller om den er løftet, krøllet eller rustet. Gamle aluminiumsinddækninger kan korrodere, hvor de ligger mod mørtel, og blyinddækninger kan revne, hvor de er bukket skarpt.

Hvorfor de svigter

Den almindeligste årsag er alder og bevægelse. Et tag bevæger sig en smule med temperaturen, og over 30 år trækker det metallet med sig, til det slipper eller revner. Den næstalmindeligste er dårligt håndværk fra start: en bagrende, der mangler, en sideinddækning, der er fuget med silikone i stedet for at gå ind i en udkradset fuge, eller en inddækning, der ligger oven på stenene i stedet for under dem på oversiden. Og endelig svigter inddækninger, når noget andet ændres: en ny skorstenshætte, en reparation af tagstenene, eller et ovenlys, der er skiftet uden at inddækningen blev tilpasset.

Hvad reparation og udskiftning koster

En ny inddækning omkring en almindelig skorsten på et tegl- eller betontegltag koster typisk 5.000 til 12.000 kroner, hvis der er adgang fra stillads eller lift, og afhængigt af om fugerne i skorstenen også skal kradses ud og fuges om. Ny inddækning omkring et ovenlys ligger ofte mellem 3.000 og 7.000 kroner, og en kvist er dyrere og mere varierende, fordi der er mere metal og mere tilpasning. Stillads eller lift lægger ofte 3.000 til 8.000 kroner oveni, og det er grunden til, at det giver mening at få alle inddækninger set efter, når der først er adgang til taget.

Hvornår det er en tagdækkeropgave

At kigge fra jorden og fra loftet kan de fleste selv. Men selve arbejdet med at løfte sten, montere metal under dem og tætne mod murværk er tagdækkerarbejde, og en inddækning, der er lavet forkert, er værre end en gammel, fordi den ser ny ud. I Aalborg og de omkringliggende forstæder står tusindvis af parcelhuse fra 1960’erne og 1970’erne med den oprindelige skorsten, som ikke længere bruges, og med inddækninger, der er lige så gamle som huset. Her kan en tagdækker i Aalborg både vurdere, om inddækningerne skal skiftes, og om skorstenen overhovedet skal blive stående, eller om det er billigere at tage den ned under taget og lukke hullet med sten og undertag. Det sidste fjerner problemet permanent, hvis skorstenen alligevel ikke bruges.

Få dem med i eftersynet

Inddækninger hører med i det årlige tagtjek på linje med tagrender og rygning. Kig fra loftet med en lommelygte efter en slagregn, kig fra jorden med kikkert i tørvejr, og notér, hvad du ser, så du kan sammenligne næste år. Et løst hjørne på en inddækning er en opgave til nogle tusinde kroner. Et loft, der har haft vand i isoleringen i tre vintre, er noget helt andet.