Dug mellem ruderne, rådne bundstykker og utætte fuger: hvornår kan vinduet redde sig, og hvornår skal det ud?

Et vindue er et hul i muren, som man har forsøgt at lukke med glas, træ og en gummiliste. Det er derfor det mest belastede sted i hele klimaskærmen. Regnen løber ned ad glasset og samler sig på bundstykket, vinden presser på fugerne, solen tørrer træet ud på sydsiden, og indefra rammer den varme, fugtige stueluft ruden som den koldeste flade i rummet. Alt det, resten af facaden slipper for, mødes i vinduet.

Det gode er, at vinduer melder tydeligt ud, når de er ved at give op. Tre tegn dukker op igen og igen: dug mellem glassene, blødt træ i bunden af karmen og fuger, der er sluppet fra muren. De betyder tre forskellige ting, og de kræver tre forskellige svar.

Dug mellem ruderne: ruden er død, men vinduet lever

En termorude består af to eller tre glas med en forseglet, tør luft- eller gasfyldt spalte imellem. Når du en kold morgen ser dug eller vanddråber inde mellem glassene, hvor du ikke kan tørre dem væk, er forseglingen brudt. Fugtig luft er kommet ind i spalten og kondenserer på det koldeste glas. Ruden isolerer stadig en smule, men den bliver aldrig klar igen, og med tiden kommer der hvide kalkskjolder på indersiden af glasset.

En termorude holder i Danmark typisk 20 til 30 år. Ruder fra 1990’erne og begyndelsen af 2000’erne punkterer i stort tal netop nu, og de gør det først på syd- og vestsiden, hvor temperaturskiftene er størst. Punkterede ruder er ikke et vindue, der skal skiftes. Det er en rude, der skal skiftes. Er karm og ramme sunde, kan en glarmester sætte en ny energirude i den gamle ramme på en time pr. vindue, og resultatet isolerer bedre end det, der sad der før, fordi nye ruder har lavere U-værdi og varm kant. Prisen er en brøkdel af et nyt vindue.

Undtagelsen er de helt gamle koblede ruder og enkeltlagsglas. Her er der ikke tale om punktering, men om kondens på indersiden, og det er et helt andet problem, som handler om indeklimaet og ikke om glasset.

Råd i bundstykket: tryk med en skruetrækker

Træ rådner, når det er vådt mere end det er tørt, og det sker altid de samme steder på et vindue: i bundkarmen, i de nederste hjørner af rammen, ved sprosser og i den nederste del af lodposten. Vandet løber nedad, samler sig ved samlingerne og trænger ind gennem endetræ og revnede malingskanter.

Tag en spids skruetrækker og tryk let i træet de nederste ti centimeter af karm og ramme, både udvendigt og på undersiden. Fast træ giver ikke efter. Er træet blødt, svampet eller går skruetrækkeren en centimeter ind, er der råd. Kig også efter maling, der bulner op uden at være skallet af: der står ofte vådt træ bag.

Lokalt råd i et ellers sundt vindue kan repareres. Den rådne del skæres ud til fast træ, og der limes et nyt stykke kernetræ ind eller fyldes med et tokomponent træreparationsmiddel, hvis hullet er lille. Det er et almindeligt håndværk, som tømrere og vinduesrestauratorer udfører, og et gammelt vindue af tætvokset fyrretræ fra før 1960 er ofte i bedre kvalitet end det, man kan købe i dag. Er der råd i flere samlinger, i lodposten og på flere vinduer på samme facade, er vinduet forbi det punkt, hvor reparation giver mening.

Fuger der er sluppet: den skade, der ikke sidder i vinduet

Fugen mellem karm og mur skal gøre to ting: holde regnvandet ude og lade fugten indefra slippe ud. Elastiske fuger af silikone eller MS-polymer holder 10 til 15 år og revner derefter, typisk øverst og i siderne, hvor de er udsat for sol. Mørtelfuger på ældre huse revner, når karmen krymper og udvider sig med årstiderne.

En sluppen fuge ser uskyldig ud men lukker vand direkte ind i muren ved siden af vinduet. Indenfor ses det som en mørk skjold i hjørnet af vindueslysningen, løs tapet under vindueskarmen eller kolde, fugtige murpiller. Reparationen er at skære den gamle fuge helt ud, rense flanken, lægge en ny bagstopper af skum og fuge om med en fuge, der er beregnet til udvendig brug. På et hus med 15 vinduer er det en weekends arbejde og et par tusinde kroner i materialer. Venter man, betaler man for udskiftning af puds og indvendige lysninger i stedet.

Renovering eller udskiftning: sådan afgør du det

Regn antallet af sunde vinduer sammen. Har du et gammelt træhus med vinduer i god kvalitet, punkterede ruder og lidt lokalt råd, er renovering næsten altid det rigtige. Nye ruder, udskiftede bundstykker og nye tætningslister giver et vindue, der isolerer næsten som et nyt, holder 30 år mere og bevarer husets proportioner. Et nyt standardvindue har tykkere rammer og mindre glas end det gamle, og det ses.

Udskiftning giver mening, når rammerne selv er kolde og tynde, når der er råd i bærende dele på flere vinduer, når vinduerne ikke kan lukke tæt, eller når du alligevel skal skifte de fleste og gerne vil have ét samlet udtryk. Vælg i så fald træ eller træ med aluminium udvendigt frem for ren plast, hvis huset er fra før 1970; det passer bedre til facaden og kan repareres senere.

Uanset hvad: gør fugerne og bundstykkerne i orden først. Det er de to steder, vandet står, og det er der, et vindue tabes eller reddes.